Kirsten Bjerrum
Lidt om mig
Tidligere lærer i dansk for udlændinge
Bachelor i kunsthistorie.
Kurser i middelalderkundskab på KUA.
Født og opvokset ved Vadehavet i Sønderjylland.
Bosiddende i København og Rørvig
Lidt om min kunst
Jeg har malet i mange år, deltaget i mange kurser og udstillet mange steder.
Medlem af Aktive Kunstnere i Odsherred og Frederiksberg Kunstnerlaug.
Mine motiver og min stil spænder vidt.
Fra det lokale til det globale.
Fra det personlige til det almenmenneskelige.
AKIO
Jeg udstiller i AKIO i Nykøbing fra den 23. maj til den 22. august.
Jeg har 3 vægge og vil vise mange af mine billeder.
Den første udstilling er med billeder af håndens arbejde i middelalderen - mine såkaldte Bayeuxbilleder.Og så har jeg min Vadehavsserie med i den første uge.
Bayeuxtapetet
I 2008 begyndte jeg at læse middelalderkundskab på KUA og blev meget optaget af den periode og dens kunst. Især faldt jeg for det skønne Bayeuxtapet og malede en serie billeder af dette. Dog ikke selv den normanniske invasion af England i 1066, men alt det håndværk og landbrugsarbejde, der var en forudsætning for krigen. Kort sagt håndens arbejde, som findes i billedtapetets nederste frise.

Tom Jørgensen skriver i 101 Kunstnere 2025/26:
”Håndens arbejde skiller sig på flere måder ud. Forlægget er Bayeuxtapetet, men det er hverken Vilhelm Erobreren, Harald Godwinson, krigsflåden eller det drabelige slag ved Hastings, Kirsten Bjerrum viser os. Hun retter i stedet opmærksomheden mod to håndværkere. De helt almindelige mennesker, der før, nu og i fremtiden klarer skærene, men som man ikke hører så meget om. Hverdagsmenneskene, hverdagsheltene.”

Vadehavsbilleder
I 2009 blev jeg spurgt, om jeg havde lyst til at male nogle billeder til en udstilling om egnens historie og især 1. verdenskrig på Klægager i Ballum. Det havde jeg meget lyst til, og det blev starten på en række billeder om landsbyen Ballum og min slægt ved Vadehavet.
Jeg har altid interesseret mig meget for historie, og jeg elskede at se familiens gamle fotos og høre min bedstemor, som jeg er vokset op sammen med, fortælle. Hun blev født i 1891 i Ballum, som blev en del af Preussen efter krigen i 1864. Hun gik i tysk skole, og alle hendes brødre, fætre og svoger blev indkaldt som tyske soldater under 1. verdenskrig. Imens måtte kvinderne klare alt arbejdet på gårdene alene. Alle disse historier gjorde et dybt indtryk på mig, og det var en spændende opgave at få nogle af disse historier på et lærred.
Det blev til flere store udstillinger og foredrag på Klægager, og de fleste af billederne hænger der permanent.
.
Jeg har malet flere serier
Lykkelige stunder - med familie og venner
Landskabsbilleder fra Odsherred
Helleristningsbilleder
Portrætter
Samfundshistoriske billeder
Parafraser


